Autoriseret psykolog Frederik Nørgaard

Psykolog for voksne og unge i København

Med særligt blik for samspillet mellem præstation, livskvalitet og mening.

Jeg hjælper mennesker, der oplever stress, angst og depression, men også mennesker, som har sværere ved at sætte ord på, hvad der belaster dem. Det kan være et vedvarende præstationspres, perfektionisme, overtænkning eller udbrændthed. Andre gange handler det om en følelse af tomhed eller en mere grundlæggende tvivl om identitet, retning og mening.

Psykolog Frederik Nørgaard

Ring på 40 20 08 47

N
Kort ventetid

Jeg tilbyder ofte samtaler inden for få dage til en uge.

N
Konkrete værktøjer

Vi arbejder med konkrete øvelser som du kan overføre til din hverdag uden for terapirummet.

N
Gratis indledende samtale

Er du i tvivl om, hvorvidt et forløb er det rette for dig? Jeg tilbyder en gratis, uforpligtende telefonsamtale på 15 minutter.

Psykolog i København

Kort om mig

Jeg hedder Frederik Nørgaard og er autoriseret psykolog med egen praksis i København K.

Noget af det, der særligt interesserer mig som psykolog, er, hvad der driver mennesker, og hvordan det, der giver os mening og tilfredsstillelse, nogle gange også kan blive en belastning. Det gælder blandt andet vores ambitioner. Der kan være stor glæde ved at sætte sig høje mål, udvikle sine evner og lykkes med noget vanskeligt. Men de forventninger, vi stiller til os selv, kan også vokse sig så store, at de begynder at koste mere, end de giver.

I mit arbejde er udgangspunktet derfor ikke, at man nødvendigvis skal skrue ned for sine ambitioner. Jeg er mere optaget af at forstå, hvad der belaster den enkelte, og hvordan man kan finde en mere holdbar måde at forholde sig til sine mål og forventninger på.

Måske genkender du dette?

Måske fungerer hverdagen stadig nogenlunde, som den plejer. Du passer dit arbejde eller studie, overholder dine aftaler og gør det, der forventes af dig. Men noget har ændret sig. Måske oplever du mere stress, uro, angst eller nedtrykthed. Måske føler du dig udmattet, selvom du egentlig gør, som du plejer.

Det kan også være sværere at sætte fingeren på. Måske har det, der tidligere gav dig glæde og retning, mistet noget af sin betydning. Eller måske er du begyndt at stille spørgsmål ved valg, forventninger og måder at leve på, som du hidtil har taget for givet.

Der kan være mange grunde til at opsøge en psykolog. Nogle har en ret klar fornemmelse af, hvad der er galt, mens andre blot mærker, at noget ikke fungerer, som de gerne vil. Du behøver ikke på forhånd at kunne forklare eller forstå det hele. Det kan vi undersøge sammen.

Når man ikke længere blot kan tænke sig ud af det

Mange mennesker forsøger længe at løse psykiske udfordringer på samme måde, som de løser andre udfordringer: ved at tænke mere, tage sig sammen eller skabe mere kontrol. Den strategi kan fungere længe, men nogle problemer bliver netop fastholdt af forsøget på konstant at løse eller kontrollere dem. På et tidspunkt kan det derfor være nødvendigt ikke bare at gøre mere af det samme, men at undersøge, hvorfor den hidtidige strategi ikke længere fungerer.

Du kan være vant til at tage ansvar, tænke dig frem til løsninger og håndtere problemer selv. Men nogle perioder kan ikke løses ved bare at tage sig mere sammen.

Min tilgang overordnet

Jeg arbejder direkte og handlingsorienteret, men samtidigt nærværende og respektfuldt. Vi tager sammen udgangspunkt i din hverdag og de krav, du konkret står overfor, men undersøger også de handlemønstre og livsvalg, der ligger bag. Målet er både at skabe en præcis forståelse af problemet og finde ud af, hvad der reelt skal ændres. Dermed bestræber jeg mig på, at du i et forløb hos mig både får ny selvindsigt samt konkrete værktøjer, du kan implementere i din hverdag uden for terapirummet.

Psykolog Frederik Nørgaard

Ring på 40 20 08 47

Book din samtale

Du behøver ikke vide præcist, hvad der er galt, før du booker. Den første samtale bruger vi på at skabe overblik over, hvad du står i, hvordan det påvirker dig, og hvad du gerne vil have hjælp til.

  • Samtalerne foregår i fuld fortrolighed
  • Gratis indledende telefonsamtale - 15 min
  • Du behøver ikke vide, hvad du vil sige
N
Direkte

Jeg siger tydeligt, hvad jeg lægger mærke til, og udfordrer dig, når det kan bringe os tættere på en reel forståelse af problemet.

N
Individuelt

Jeg lægger ikke én bestemt terapimodel ned over alle. Arbejdet tager udgangspunkt i din situation og det, der er relevant for netop dig.

N
Fysisk og online

Jeg tilbyder både samtaler fysisk i mit lokale i København K samt online, hvis det passer bedre ind i din hverdag.

Er jeg den rette psykolog for dig?

Et godt psykologforløb handler også om match. Min tilgang passer bedre til nogle mennesker end til andre.

Måske er jeg ikke det rette match, hvis du...

  • primært leder efter hurtige råd eller en færdig opskrift på, hvad du skal gøre.
  • først og fremmest ønsker bekræftelse af den forståelse, du allerede har.
  • ikke ønsker at undersøge dine egne mønstre, valg eller antagelser nærmere.
  • forventer, at psykologen alene skal skabe forandringen for dig.

Vi kan være et godt match, hvis du...

  • kan mærke, at noget i dit liv ikke længere fungerer som før.
  • ønsker at forstå problemet grundigt, ikke bare dæmpe symptomerne.
  • er åben for at undersøge dine egne mønstre og valg.
  • ønsker en psykolog, der både lytter og tør udfordre dig.
  • gerne vil omsætte forståelse til reel forandring.

Spørgsmål inden du booker tid?

Har du spørgsmål, før du booker en tid?

Hvis der er noget, du gerne vil afklare, inden du booker, er du velkommen til at sende mig en kort besked. Jeg vender tilbage hurtigst muligt. Er du klar til at gå i gang, kan du booke en samtale direkte online.

  • Find ud af, om jeg er det rigtige match for dig
  • Gratis indledende telefonsamtale - 15 min
Psykolog Frederik Nørgaard

Ring på 40 20 08 47