Depression
Behandling af depression i København
Depression kan påvirke både energi, motivation og den måde, du oplever dig selv og dit liv på. For nogle kommer depression snigende over tid. For andre bliver forandringen tydeligere og mere markant.
Det kan føles som om noget i dig er blevet slukket. Du får måske stadig hverdagen til at fungere, men det kræver mere, og ting der tidligere gav glæde eller mening, føles fjernere.
Hvordan depression kan vise sig
Depression viser sig forskelligt fra person til person. Nogle oplever mest tristhed og håbløshed, mens andre især mærker tomhed, træthed eller manglende interesse.
Depression kan blandt andet vise sig som:
- vedvarende nedtrykthed
- manglende energi og overskud
- nedsat lyst eller interesse for ting, du tidligere glædede dig til
- søvnproblemer
- koncentrationsbesvær
- stærk selvkritik eller skyldfølelse
- social tilbagetrækning
- nedsat appetit eller ændret døgnrytme
- en følelse af håbløshed eller manglende retning
For nogle bliver det svært overhovedet at tage initiativ. Andre fortsætter med at fungere udadtil, men oplever indeni, at det hele er blevet fladt eller meningsløst.
Når depression ændrer måden, du ser dig selv på
Depression påvirker ikke kun humøret. Den kan også ændre den måde, du fortolker dig selv og din situation på.
Fejl og modgang kan begynde at fylde mere. Det bliver lettere at se det, der ikke fungerer, og sværere at få øje på det, der stadig er værdifuldt eller muligt.
Måske tænker du, at du burde kunne tage dig sammen, eller at du ikke har nogen god grund til at have det sådan. Den form for selvkritik kan gøre depressionen endnu tungere.
Når man trækker sig fra det, der tidligere gav en noget
Når energien falder, er det naturligt at skære ned på aktiviteter og trække sig mere tilbage.
Problemet er, at det også kan betyde mindre kontakt med mennesker, færre positive oplevelser og mindre struktur i hverdagen. På den måde kan depressionen begynde at fastholde sig selv.
Det betyder ikke, at løsningen bare er at “tage sig sammen”. Men det kan være vigtigt gradvist at undersøge, hvilke handlinger der giver dig mere kontakt med livet, også selvom motivationen ikke kommer først.
Sådan arbejder jeg med depression
I et forløb hos mig undersøger vi først, hvordan depressionen viser sig hos dig, og hvad der kan have været med til at udløse eller fastholde den.
Vi ser på dine tanker, din hverdag og den måde, du forholder dig til dig selv på. Nogle gange handler arbejdet om at bryde mønstre af passivitet og tilbagetrækning. Andre gange fylder spørgsmål om selvkritik, krav eller mening mere.
Jeg er cand.psych. og autoriseret psykolog og arbejder med fagligt velfunderede metoder fra blandt andet kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi inden for en bredere eksistentiel ramme.
Målet med behandling af depression er ikke blot at få symptomerne til at fylde mindre.
Det handler også om gradvist at genfinde energi, engagement og en oplevelse af retning. For nogle indebærer det konkrete ændringer i hverdagen. For andre handler det også om at forstå, hvordan de er kommet til at leve på en måde, der ikke længere opleves meningsfuld eller holdbar.
Et forløb tager udgangspunkt i din situation og i, hvad der faktisk er nødvendigt for, at noget kan begynde at ændre sig.
Book en samtale om depression
Du behøver ikke vide præcis, hvorfor du har det, som du har det, før du kommer.
Den første samtale bruger vi på at forstå, hvad du oplever, hvordan depressionen påvirker din hverdag, og hvad du gerne vil have hjælp til. Herfra finder vi sammen en retning for forløbet.
Spørgsmål inden du booker tid?
Har du spørgsmål, før du booker en tid?
Hvis der er noget, du gerne vil afklare, inden du booker, er du velkommen til at sende mig en kort besked. Jeg vender tilbage hurtigst muligt. Er du klar til at gå i gang, kan du booke en samtale direkte online.
-
Find ud af, om jeg er det rigtige match for dig
-
Du behøver ikke, at booke en session efterfølgende

Psykolog Frederik Nørgaard
Ring på 40 20 08 47
Individuelt tilpasset
Jeg lægger ikke én fast terapimodel ned over alle. Forløbet tager udgangspunkt i din situation og det, du konkret står i.
Direkte og konkret
Samtalerne skal ikke kun skabe forståelse. Vi arbejder også med, hvordan nye erkendelser kan omsættes til reel forandring.
København eller online
Samtalerne foregår fysisk i København, og der er også mulighed for online samtaler.